Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Den styrkede læreplan

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde. 

Den pædagogiske læreplan er udarbejdet med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer samt de tolv mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring. Derudover er den udarbejdet med udgangspunkt i Billund Kommunes dagtilbudspolitik som er rammesættende for den særlige måde, det pædagogiske forbedringsarbejde skal tilrettelægges og udvikles på. 

Det pædagogiske personale og forældrebestyrelserne er blevet inddraget på forskellige niveauer i udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan. De vil ligeledes blive inddraget i evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan. 

Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i de centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag, de pædagogiske mål, indholdsbeskrivelserne for læreplanstemaerne og dagtilbudspolitikken fungere som et pædagogiske redskab, der giver en klar fælles retning for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. Det skal sikres, at der etableres et pædagogiske læringsmiljø, der gennem leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene de bedste betingelser for at lære, trives, dannes og udvikle sig. 

Du finder filen pædagogisk læreplan under dokumenter

Dokumenter